|
Fisk og Fri’s Gordon P. Henriksen tilbragte en uges sommerferie på Bornholm med familien sidste år. Ud over øens sædvanlige seværdig- heder skulle sommerens pirkefiskeri selvfølgelig lige prøves, og det anbefales på det højeste at du gør det samme.
DA VI SEJLER UD fra Hasle Havn og begynder at rigge pirkestængerne ligger havet glat som et glasbord. Det må siges at være noget af en omvæltning fra i går morges, hvor Jesper Schiøtt fra Sportdres mødte os i havnen for at fortælle mig og de andre forventningsfulde fiskere at turen var aflyst pga. af høj sø. Vi var selvfølgelig godt skuffede men dagen blev i stedet brugt på at besøge lokale silderøgerier, ølbryggerier og bolschekogerier med familien. Men en tur til Bornholm, kan være meget andet end sommerens sightseeing eller forårets forrygende trolling og kystfiskeri.
|